Berättelse
Hej, vi er Danmarks første og eneste kvindelige bobslædelandshold, og vi stræber efter at opnå vores store drøm om at kvalificere os til Vinter-OL i Milano Cortina 2026.
Vi er en gruppe piger fra hele landet bestående af Maja Voigt, Nanna Boldt, Emma Hermannsen, Líva Apse og Mia Irving, hver med baggrund i forskellige sportsgrene. Fælles for os alle er et klart mål, som vi arbejder dedikeret og målrettet på at nå.
I januar 2024 sikrede Maja Voigt, som er pilot på vores hold, en imponerende sejr ved Youth Olympic Games i Gangwon 2024, dette var den første vinter-olympiske guldmedalje til Danmark nogensinde. Denne præstation bekræfter, at vi har en reel mulighed for at kvalificere ikke bare én, men to bobslæder – både monobob og to’erbob – til Vinter-OL i Milano Cortina 2026.
Bobslæde kræver, at vi træner og konkurrerer på baner verden over, hvilket gør rejser og udstyr til en stor del af vores budget. For at kunne konkurrere på eliteniveau og kvalificere os til OL, har vi brug for økonomisk støtte til at dække rejser, træningsophold og det bedste udstyr.
Med din støtte kan vi fortsætte vores udvikling og sikre, at Danmark er repræsenteret på verdens største sportslige scene, så vi sammen kan fortsætte med at skrive dansk idrætshistorie, og hver dag komme et lille skridt tættere på vores mål om OL. Alle delinger på sociale medier er også ekstremt værdsat. Tusinde tak for dine bidrag.
Med venlig hilsen
Nanna Boldt, Emma Hermannsen, Líva Apse, Mia Irving og Maja Voigt
Vores rejse kan primært følges på sociale medier
Instagram: @danishslidingqueens og @maja_voigt_
Kontakt: maja@voigt.dk
majavoigt.dk
danishslidingqueens